|
Fra Thomas Bugges første triangulationsnet som dannede grundlaget for de første vellignende danmarkskort, til det referencenet der bruges i dag,
har der været en lang udvikling. Udviklingen er nok bedst beskrevet, ved at inddele den i fire generationer repræsenteret ved de institutioner der har
drevet nettenes design, konstruktion, brug og udvikling.
|
|
1. 1762 - 1820: Thomas Bugges net Videnskabernes Selskab
 Der var tegnet en hel del danmarkskort før 1762, men de havde alle det
til fælles, at de var temmelig unøjagtige, og ikke just lignede det
Danmark vi kender i dag. Videnskabernes Selskab påbegyndte i 1762
under ledelse af Thomas Bugge en opmåling af landet ved hjælp af
triangulation. Opmålingen begyndte på Sjælland, og fortsatte faktisk
helt frem til 1820 hvor Holsten først var endeligt opmålt. Resultatet af
denne langvarige opmåling var en serie ret nøjagtige og ensartede kort over hele landet i målestoksforholdene 1:120.000 og 1:60.000. Derudover blev der også udgivet en serie målebordsblade over udvalgte områder. Videnskabernes Selskab udgav i 1841 et flot og komplet danmarkskort.
På grund af den meget lange produktionstid var det desværre håbløst forældet på udgivelsestidspunktet.
Thomas Bugge 1740-1815
Fikspunkterne der blev anvendt under denne triangulation var punkter på eksisterende bygninger samt fikspunkter etableret med egeplanker. Det var en ikke blivende markering der sandsynligvis blev pillet ned efter endt brug. Der er derfor meget lidt håb om at finde spor efter Videnskabernes Selskabs opmåling. 
|
| Thomas Bugges triangulationsnet 1797 Fra "Lærebog i Opmaaling" 1779 af Bugge Videnskabernes Selskabs danmarkskort
1841 på frimærke udgivet 2009
|
|
|
|
2. 1832 - 1928: GM-nettet Den Danske Gradmaaling og Generalstabens Topografiske Afdeling
Den Danske Gradmaaling (GM, Stiftet 1816, og gennem lang tid ledet af den berømte C.G.Andræ) påbegyndte i 1832 etableringen af det første blivende referencenet. Det
udmøntede sig i et 1. ordensnet der i 1870 dækkede det meste af Danmark med undtagelse af den midt og vestlige del af Jylland. Efter 1870 udvidede Generalstabens Topografiske
Afdeling (GS, Stiftet 1842) 1. ordensnettet til at dække Vestjylland fra nord til syd. Endvidere blev nettet over hele landet fortættet til også at omfatte stationer af 2. og 3. orden. Nu er
det ikke sådan som nogle tror, at GS afløste GM; begge organisationer eksisterede side om side indtil 1928, hvor de blev lagt sammen til Geodætisk Institut (GI). Den Danske
Gradmaaling varetog den grundlæggende opmåling, herunder førsteordens-triangulationen og præcisionsnivellementet (Højdereferencen). Generalstabens Topografiske Afdeling stod for
detailmålingen, der dannede grundlaget for den egentlige kortproduktion.
 
GM 1. ordensnet 1860'erne. Fra artikel på postamenter.dk 1. ordensnettet 1930 ved overgangen fra GM/GS til GI. Slægtskabet med både det gamle GM-net og
om 1. ordensnet. Den viste landegrænse er den nuværende. det kommende GI-net er tydelig. De 5 nye basismålinger til GI-referencenettet er vist.
Næsten alle stationer i GM-nettet er bastante granit postamenter, og de står der med få undtagelser endnu. Dog er postamenter etableret af GM før 1864 i Sønderjylland, Slesvig og
Holsten tabtgået, da de er blevet fjernet af preusserne, som begyndte forfra med at etablere et nyt net. Efter genforeningen etablerede Danmark et nyt triangulationsnet i
Sønderjylland uden skelen til det tyske. En del tyske markeringer fik dog lov at blive stående, skønt de ikke blev anvendt.
 
Det nord-preussiske 1. ordens triangulationsnet år 1900 Tysk station på Høstbjerg, Rømø
Stationer af 1.orden i GM nettet:
    
Flade Rold Bavnehøj St. Møllehøj, Stevns Skamlingsbanken Digerbanke
|
|
|
|
|
|
3. 1928 - 1996: GI-nettet Geodætisk Institut
Efter 1928 påbegyndte det nyetablerede Geodætisk Institut opbygningen af et nyt referencenet. Alle postamenterne fra det gamle GM 1.ordensnet blev omhyggeligt genopmålt, og alle
indgik i det nye triangulationsnet, dog ikke nødvendigvis som stationer af 1.orden. Ligeledes blev langt de fleste af GS-stationerne indkorporeret, såvel som at det blev nødvendigt at
etablere nogle nye. Dette arbejde var fuldført i 1934. Resultatet blev et netværk af fikspunkter der var forbavsende stabilt i næsten 70 år. En del stationer er blevet nedlagt, nogle få har
holdt flyttedag, og der er kommet et par nye til, men nettet er i store træk det samme i hele perioden trods en rivende udvikling i opmålingsmetoder, teknikker og udstyr.
Hvis man betragter stationer af 2.orden, som 1.ordensstationer der blot er kommet til lidt senere, er der ingen forskel på 1.ordensnettet 1934 & 1993!
Stort set alle de postamenter vi i dag kan finde i det danske landskab, er eller har været en del af Geodætisk Instituts triangulationsnet. Det er da også overvejende disse stationer vi
kan finde på såvel nyere som ældre kort markeret med et 
På dette kort i Google Maps er alle stationerne i GI-nettet anno 1946 markeret. På dette tidspunkt er der ca. 365 stationer.
Kortet på postamenter.dk repræsenterer ganske godt GI-nettet i 90'erne. På dette tidspunkt er der stadig ca. 330 stationer.
 
Geodætisk Institut har i sin levetid stået for en enorm kortproduktion.
Der skulle ikke alene laves akkurate kort til militært brug. Virksomheder,
skoler og andre offentlige institutioner havde forskellige behov for pålidelige
og tidssvarende kort. I det 20. århundrede blev gode danmarkskort hver
mands eje. I alle hjem kunne man nu tage kortet frem, og finde ud af hvor
Bogense, Tappernøje og Venø var placeret.
I denne periode opstod et nyt fænomen: Privatbilismen. Bilisterne havde
behov for kort, hvor veje var afmærket på en meningsfuld måde, således
at man effektivt kunne planlægge sin rute gennem landet. GI udgav
mange forskellige færdselskort i flere målestoksforhold og i flere
generationer. De blev udgivet både som foldekort og kortbøger.
På alle GI's kort i målestoksforhold 1:150.000 eller lavere er postamenter
markeret.
Geodætisk Instituts færdselskort 1963
GI-nettet er fra 1996 ikke længere det gældende referencenet. Mange af postamenterne anvendes dog stadig som stationer i de nye net. De GI-stationer der ikke indgår i det nye
referencenet er ikke nedlagt, de bliver blot ikke længere vedligeholdt. De er stadig registreret i KMS fikspunktsregister "Valdemar".
|
|
|
|
4. 1993 - ? REFDK-nettet Kort & Matrikelstyrelsen
Referencenettet af i dag er designet så det passer til de nye opmålingsteknikker. Elektroniske målinger overtager mange optiske måleopgaver. GNSS-teknologi (GPS) har
revolutioneret målemetoderne og ændret behovet for nettenes udformning. De udvikler sig mere i retning af et fikspunktsnet og er nu i mindre grad egentlige triangulationsnet.
Nettene dækker også nogle nye behov: Der er større brug for at overvåge landskabsmassernes bevægelse og havniveauændringer, men et reduceret behov for stationerne til
almindelig kortproduktion.
 Hovedstationer: Permanente GNSS referencestationer (10 stk.)
Disse monolitiske træbeklædte betontårne er funderet i en særdeles stor og dyb betonstøbning, der sikrer, at stationerne følger de regionale landmassers bevægelse, og ikke er
udsat for lokal påvirkning. De er monteret med ultrapræcis GPS modtager og antenne, de er konstant on-line og kan fjernaflæses. Alle stationerne på nær Buddinge og Suldrup
er forbundet til en nærtliggende vandstandsmåler. Der er 10 af disse placeret rundt i landet, og der er p.t. ikke planer om at der skal laves flere. Der er fornyligt oprettet et par
tvillingstationer i Suldrup og Smidstrup, da der her var behov for nye antennetyper, uden at kontinuiteten fra de gamle stationer gik tabt. Det skal nævnes at Farvandsvæsenet
også driver en station der er placeret i toppen af Blåvand Fyr, og at Femern Bælt konsortiet har oprettet 2 stationer på Lolland til brug for bygningen af den fremtidige tunnel.
De 10 KMS stationer indgår i EUREF nettet.
  
Gedser Suldrup (Rasteplads Himmerland Øst) Tejn (Foto: Tejn Borgerforening)
 1. orden: EUREFDK stationer (6 stk.)
Det overordnede fikspunktsnet i Europa betegnes EUREF nettet og definerer standarden ETRS89. 6 af disse stationer står i Danmark. Stationerne er endvidere en del af
REFDK-nettet som såkaldt "definerende stationer". Altså: Nettets øverste reference. Alle 6 stationer er gammelkendte postamenter fra GI-nettet.
 
3 EUREF stationer monteret med geodætisk GPS-modtager: Hovvig S, Tyvhøj og Hellehøj. (Fotos: KMS)
 2. orden: REFDK stationer (98 stk.)
REFDK nettet betegnes også som "40 km nettet", hvilket nogenlunde indikerer den gennemsnitlige afstand mellem stationerne. Nettet er en fortætning af EUREF nettet.
KMS forventer, at der trods stadig udvikling af GPS teknologi, vil være behov for et egentligt fikspunktsnet mange år ud i fremtiden. Der er derfor ikke planer om at
ændre på REFDK nettet. Langt de fleste af stationerne er postamenter kendt fra GM og GI nettene, men der er også nogle få nye. Hvorledes disse er afmærket, er i
skrivende stund uafklaret.
 
Stationerne i REFDK nettet. De navngivne er EUREFDK stationer. REFDK nettet som triangulationsnet
På dette kort i Google Maps er GNSS, EUREF og REFDK stationerne markeret.
 3. orden: 10 km nettet (ca. 630 stk.)
10 km nettet er en yderligere fortætning af REFDK nettet. Nogle få stationer er postamenter fra GI-nettet, men langt de fleste er af typen "Skruepløk". Denne afmærkningsform anses
af KMS for at være lige så stabil som et postament i kubikmeter betonstøbning. Skruepløkkes etableringsomkostninger er væsentlig lavere end postamenters. Desværre er de næppe
lige så interessante at opsøge, da de er underjordiske. Alle stationer i REFDK og 10 km nettet er af "kvalitetsklasse 0", hvilket vil sige en imponerende nøjagtighed på under 2 mm.!
Antallet af stationer i 10 km nettet forventes kraftigt reduceret i de kommende år, da behovet er mindsket.
  
Stationer i 10 km nettet Skruepløk m. fedtpatron Skruepløk, betondæksel flyttet (Foto: Carsten Høg)
På dette kort i Google Maps er stationerne i 10 km nettet markeret
Flere net:
Den nuværende danske geodætiske referencemodel indbefatter udover de ovennævnte net også: Højdenettet, Tyngdenettet, 5D-nettet, Vandstandsmålere og RTK tjenester.
Hvis du vil vide mere om disse, må du finde det andetsteds på nettet. Emnerne er uhyre interessante, hvis man interesserer sig for landmåling, geodæsi og GPS teknologi, men er
af mindre betydning, hvis man er postamentjæger.
Pr. 1. januar 2013 skiftede Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) navn til Geodatastyrelsen (GST). 
Opgaver, organisation og ansvar er dog i store træk uændrede. |
|
